59 44 29 19 | hotel@sidesporet.dk

Musikcafé Sidesporet præsenterer...

Venter på far

FREDAG DEN 24. MARTS KL. 18:00

Inkl. 2 retters menu: Varmrøget laks m/kapersolie.
Kalveculotte m/ sæsonens grønt, pommes duchesse og portvinssky. pris: 425 kr.

Den syngende husmoderkvartet VENTER PÅ FAR er klar med helt nyt show/teaterkoncert i samarbejde med Aveny-T. Den satiriske, musikalske husmoderkvartet VENTER PÅ FAR, der op igennem 90'erne og 00'erne gjorde grundigt hovedrent i den danske ligestillingsdebat, og sørgede for at sætte en effektiv stopper for utilfredse husmødres hang til brok og beklagelser, er klar med et helt nyt show/ teaterkoncert.

måske stærkeste periode i dansk sangskrivnings historie:1935-45. Det er sange fra sporvognenes og paraplyernes tid. Fra dengang en rigtig dame aldrig kunne drømme om at gå på gaden uden hat og handsker, og en rigtig sang var fuld af pep og poesi – og havde forandringens vind i ryggen.

I showet/teaterkoncerten vil VENTER PÅ FAR generobre disse sublime sange, pudse dem af og synge dem med al den punch, pep og kærlighed de fortjener. Showet/teaterkoncerten er en hyldest til årtiets store kvindelige, musikalske pionerer, først og fremmest komponist, pianist og sanger Karen Jønsson, men også Liva Weel, Bodil Kjer, Marguerite Viby, Elga Olga og Hannah Bjarnhof.

Kvinder, der med stor kraft og overbevisning, banede vejen i en ellers mandsdomineret branche.

Venter På Far. Scenen er sat i en poetisk kulisse af regn over Nørrebrogade, blinkende neonskilte, våde vejbaner, oplyste sporvogne, sorte paraplyer og klimtende cyklister. Det er storbyen fra før vi fik bil, og kvinderne fra før vi fik løbesko.

I dette univers af mild melankoli og rank fremtidsoptimisme møder vi en ny og mere elegant version af de syngende suffragetter fra VENTER PÅ FAR. Med deres ukuelige perlehumør, høje energi og en lillebitte tåre, der falder, folder gruppen musikken ud i gennemarbejdede arrangementer, der efterlader sangenes kerne intakt, samtidigt med at de tilfører VENTER PÅ FAR's egen musikalske karakter og kendetegn. Alt sammen akkompagneret af gruppens faste bagmand; musiker og producer Jens Nørremølle.

VENTER PÅ FAR er I 2015 gendannet i sin oprindelige og stærkeste opstilling og består af:
Anne Dorte Michelsen
Gitte Naur
Julie Michelsen Cæcilia Glode

HOTEL SIDESPORET Ahlgade 1B. 4300 Holbæk 59 44 29 19. | hotel@sidesporet.dk | Restaurant Sidesporet 59 40 08 66

Åbningstider i receptionen: Personlig henvendelse: Hverdage mellem kl. 08:00 - 16.00. | Weekend og helligdage: LUKKET. | Telefonisk henvendelse: Alle dage 10-21.

BOOK ONLINE: Tid i Tyrkisk Bad | Din overnatning på Hotel Sidesporet | Tid i Klatreparken | Køb gavekort til Sidesporet

Infomation om Sidesporet. | Vi tager forbehold for fejl og prisændringer. © Hotel Sidesporet i Holbæk