Om Sidesporet

Sidesporet er i dag drevet som en socialøkonomisk non-profit fond.

I 1989 blev foreningen Sidesporet stiftet med det formål, at skabe meningsfyldte projekter for arbejdsløse. Sidesporet har siden bibeholdt det sociale islæt ved at ansætte folk i flexjob, skånejob, praktik eller jobtræning, men hovedparten af personalet i dag er ansat på almindelige vilkår. Sidesporet har dog løbende beskæftigelsesfremmende projekter & aktiviteter, når behovet er der. Sidesporet søger gennem sine aktiviteter og arrangementer at støtte og fremme det kulturelle liv i lokalområdet.

Sidesporets værdigrundlag er; at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Vi arbejder også for at fremme, samt skabe beskæftigelse i vores lokalområde & fremme kulturelle oplevelser i vores lokalområde.

– På sporet af nye oplevelser – Kur & Kultur. 

“Foreningen Sidesporet” bliver til “Foreningen Sidesporets Fond”. Foreningen Sidesporet blev stiftet 1/2-89 med henblik på at give unge arbejdsløse mulighed for kvalitetsprojektarbejde. Over de næste 10 år gennemgik foreningen en glidende proces fra beskæftigelsesprojekt til en almindelig arbejdsplads. Siden da har foreningen Sidesporet bestået af en samling små virksomheder. Vandrerhjem(nu Hotel) og restaurant, søbad, biograf, musikklub, café, tyrkisk bad og skøjtebane m.m. Hotellet har ikke modtaget driftstilskud de sidste ti+ år. Tyrkisk Bad har aldrig modtaget driftstilskud. Der er stadig tilskud til søbadet og skøjtebanen. Foreningen har været ledet af en bestyrelse med nu afdøde Annelise Nikolajsen i spidsen i 17 år. Med udgangen af 2006 trak byrådet sig ud af bestyrelsen og 2007 blev et år hvor foreningen gennemgik en formel forandring fra forening til non-profit-fond.

Fonden ejer også Kulturbiografen Frysehuset a/s som drives i et selvstændigt aktieselskab under fonden.

Fonden Sidesporet

BESTYRELSE:
Formand:
Kirstine Rechnagel
Mail: kr@orato.dk

Næstformand:
Hanne Ulendorf
Tlf.: 46 97 13 85
Mail: hu029@foa.dk

Medlem:
Niels Bo Sohl Christensen
Tlf: 21 18 29 19
Mail: nielsbo@sidesporet.dk

Medlem:
Cecillie Suhr
Mail: cille@sidesporet.dk

Medarbejderrepræsentant:
Dorte Jansen
Tlf: 20 94 48 12
Mail: jansen@sidesporet.dk