Behandlinger i vores hamam.

Du kan, alt efter ledighed, tilføje forskellige behandlinger til dit besøg hos Tyrkisk Bad & Wellness.

Når du har booket Wellness entré, kan du forespørge på at tilkøbe en af vores behandlinger.

Vores behandlingstider bliver som udgangspunkt frigjort en måned forud.

Se vores forskellige unikke sæbebehandlinger nedenfor.

 

Klassisk behandling

Behandlingen foregår i hamam, på vores opvarmede sten og udføres af en velværebehandler.

Først overhældes kroppen med vand i bløde og rolige bevægelser. Så skrubbes hele kroppen med en kese (handske af viskose, bomuld og hestehår), hvorved de døde hudceller fjernes.

Så bruges der en sæbesæk til at indsmøre hele kroppen i skummende økologisk honningmælks sæbe. Derefter masseres hele kroppen med sæbeskummet. Huden bliver ren, glat og ny. Hele kroppen bliver dejligt afslappet og huden fornyet.

Sæben der bruges under behandlingen er økologisk, håndlavet, lokalproduceret i Holbæk og består blandt andet af honning, bivoks og mælk. Sæben er fugtgivende og nærende for huden. Sæben er af mærket Munkholm og kan også købes i receptionen.

Varighed ca. 25 min.

420,- per person

*Ovenstående pris er kun for behandling. Der skal altid købes entré. Samlet pris pr. person: 795,-

Send en mail

Deluxe behandling

Behandlingen foregår i hamam, på vores opvarmede sten og udføres af en af vores velværebehandlere.

Først overhældes kroppen med vand i bløde og rolige bevægelser. Så skrubbes hele kroppen med en kese (handske af viskose, bomuld og hestehår), hvorved de døde hudceller fjernes. Derefter vaskes kroppen med en hæklet bomuldshandske. Så bruges der en sæbesæk til at indsmøre hele kroppen i skummende økologisk honningmælks sæbe. Derefter masseres hele kroppen med sæbeskummet.

I Deluxe badet får man en saltskrub, af hele kroppen (huden slibes glat og fin), saltskrubben indeholder lavendel & mynte.  Ansigtsmassage inkl. ansigtsmaske og hovedbundsmassage er også inkluderet i Deluxe badet. Huden bliver ren, glat og ny. Hele kroppen bliver dejligt afslappet.

*Kan du have svært ved at ligge ned på stenen, behageligt i 55 minutter, kan det være en fordel at vælge vores Klassiske Behandling på 25 minutter.

Sæben der bruges under behandlingen er økologisk, håndlavet, lokalproduceret i Holbæk og består blandt andet af honning, bivoks og mælk. Sæben er fugtgivende og nærende for huden. Sæben er af mærket Munkholm og kan også købes i receptionen.

Varighed ca. 55 min.

750,- per person

*Ovenstående pris er kun for behandling. Der skal altid købes entré. Samlet pris pr. person: 1125 kr.

Send en mail