SOMMERKONCERTER PÅ FILMTORVET

Lørdag den 9. august byder vi på en uforglemmelig sensommeraften ved Holbæk Fjord, når Filmtorvet åbner for en dag fyldt med musik og fest. I samarbejde med Musikklubben Elværket har vi sammensat et fantastisk program, der byder på Michael Falch & Zonen, Anders Blichfeldt Band og Shu-Bi-Dua 2.0, som afslutter aftenen med et brag af en fest.

De to musikklubber Elværket og Sidesporet har tilsammen 100 års erfaring i afvikling af koncerter.

Vi ser frem til at fylde Filmtorvet med glade gæster og skøn musik til årets store sommerkoncert!

Sommerkoncert på Filmtorvet 2025

Kom og vær med til sommerens musikfest!

Tag dine venner og familie med og oplev tre af Danmarks største musiknavne under åben himmel. Med en blanding af rock, nostalgi og nye hits bliver det en aften, du sent vil glemme. Vi glæder os til at se dig på Filmtorvet i Holbæk!

Så samle dine venner, familie og kom med til nogle uforglemmelige aftener med ikoniske danske pop og rock navne der med deres tidløse hits og energiske optræden, helt sikket vil få dig til at danse og synge med under stjernerne.

Anders Blichfeldt Band 2025 – Pink er det nye Sort

Selvom der i Anders Blichfeldts bagage ligger mere end 25 albums, 250 sange, 2000 koncerter og 1 million solgte albums kan man ikke sige, at Anders hviler på laurbærrene, når han i 2025 tager på bandturné. Tværtimod.

Kodeordet er de klassiske rock-dyder” siger Anders. Der er ingen backingtracks, det er “what you see is what you get”, og det er musikere, der virkelig kan spille.

Udtrykket er lidt tungere blues-rock, dels fra Anders store Big Fat Snake bagkatalog, men publikum kan også glæde sig til fortolkninger, som Anders har fremført i Toppen af Poppen kombineret med helt nye sange, som “Du”, “Kører hele natten” og “Tik Tak”.

Anders’ ønske er at lave en fest og være i kontrast til det lydbillede, man ellers møder på sommer-scenerne. Også visuelt. De 5 herrer, det klassiske rockorkester, klædt i sort, er sat i et pink nutidsscenarie, for at slå fast, at selvom konfirmationsalderen er langt væk, har de deres plads i en ny og farverig verden. Kvalitet og håndværk går aldrig af mode – uanset tiden, vi befinder os i.

Selv Anders’ pink guitar – en telecaster James Burton model – tager del i både lydbillede og visuelt udtryk.

Det bli’r pink. Det bli’r højt. Det bli’r godt.

Anders Blichfeldt Band:

  • Anders Blichfeldt: Vokal og Guitar
  • Mads Andersen: Trommer
  • Martin Jønsson: Keyboards
  • Morten Maltesen: Bas
  • Ulrik Bust: Saxo

Shu-bi-dua 2.0

Shu-bi-dua gør det igen og igen: LÆGGER LANDET NED

Sidste år var det 50 år siden, en flok unge og særdeles energiske knægte fra det nordlige København udsendte deres første album under navnet Shu-bi-dua. Ufatteligt nok er der stadig fuld fart på de efterhånden modne herrer, for Shu-bi-dua fortsætter med at lægge de danske spillesteder ned.

Nationalorkestret – nu med den nutidige benævnelse Shu-bi-dua 2.0 – vil igen i sommeren 2025 gæste de fleste afkroge af kongeriget, og det sker med en særdeles rutineret besætning. Af de 16 drenge, der siden gennembruddet for et halvt århundrede siden har været medlemmer af Shu-bi-dua, er det blot Michael Bundesen, orkestrets karismatiske frontmand og forsanger, der har forladt denne jord. Tre af de ægte shubbere er fortsat aktive, nemlig Michael Hardinger, Kim Daugaard og Jørgen Thorup – og alle tre er med i Shu-bi-dua 2.0.

”Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle turnere land og rige rundt og underholde med Shu-bi-dua-kataloget mere end 50 år efter starten, men det er en kæmpeglæde, måske større end nogensinde, at møde vores gamle fans iført såvel børn som børnebørn med Shu-bi-dua 2.0’s rockede versioner af de sange, vi skrev for efterhånden en evighed siden”, fortæller guitarist og medstifter af Shu-bi-dua, Michael Hardinger.

Udover de tre originale shubber – Michael Hardinger, Jørgen Thorup og bassist Kim Daugaard – består Shu-bi-dua 2.0 af guitarvirtuosen B-Joe Johansen, tangent-tryllekunstneren Rasmus Schwenger samt tromme-troldmanden Flemming Olsen.

Så samle dine venner, familie og kom med til nogle uforglemmelige aftener med ikoniske danske pop og rock navne der med deres tidløse hits og energiske optræden, helt sikket vil få dig til at danse og synge med under stjernerne.

Michael Falch & Zonen

Efter de seneste års store succeser med MALURTs sidste omgang, soloprojektet sidste år og den omfattende turné med KrebsFalch, gør Michael Falch nu noget nyt: Han har dannet et nyt rockband, MICHAEL FALCH & ZONEN, og sigter mod sommeren 2025.

Den 25. oktober 2024 udgiver han sit nye album, “DRØMMENE”, og følger op med en turné i 35 byer som en del af en poetisk trio med cellist Live Johansson og tangentspiller Mikkel Reumert Damgaard.

Til sommerens udendørs shows i 2025 samler Falch sit nye backingband, ZONEN, som udover Johansson og Damgaard tæller guitaristen Søren Koch, tidligere medlem af Falchs backingband, Boat Man Love, og nu turnerende med det legendariske britiske rockband, The Zombies.

Rytmegruppen består af Jesper Haugaard, tidligere bassist i Kim Larsens Kjukken og nuværende medlem af Hush, samt trommeslager Jesper Elnegaard, der har arbejdet med Falch og er kendt for sit samarbejde med Søren Huss og Claus Hempler.

Michael Falch, der for længst tog Neil Youngs mantra “Rust never sleeps” til sig, er stadig en kraft i dansk musik. Den 68-årige sanger, forfatter og skuespiller nægter at lade sine sange ruste og fortsætter med at udfordre både sig selv og sit publikum – denne gang med et nyt rockband til at forme drømmesommeren 2025.

PROGRAM

Vi glæder os til at byde velkommen på Filmtorvet til en festlig aften d. 9. august 2025.

Kl. 15.00
Pladsen på Filmtorvet åbner

Kl. 17.00
Anders Blichfeldt

Kl. 19.00
Shu-bi-dua 2.0

Kl. 21.00
Michael Falch & Zonen

Kl. 23.30
Pladsen lukker

PRAKTISK INFO

Det er ikke tilladt at medbringe stole, borde, paraplyer, mad og drikkevarer på koncertpladsen.
Der vil blive opsat borde og bænke (ca. 500 siddepladser) på koncertpladsen.

SPISESTEDER

Tilkøb mad med din billet

Vælg mellem:

  • 3 stk. smørrebrød (æg/reje, roastbeef & hønsesalat) – Sidesporet
  • 3 stk. smørrebrød- VEGANSK (avokado, tomat & kartoffel) – Sidesporet
  • Tapasboks (chorizo, serrano, laks, kulmule, tærte, oliven, ost, brød) – Tango
  • Burger (pulled pork med pommes frites) – Foodsters

Anders Blichfeldt Band

Anders Blichfeldt lader sig ikke begrænse! Med en imponerende karriere bag sig og en forkærlighed for blues-rock, tager han på turné med et band, der leverer rendyrket live-musik – helt uden backingtracks. Publikum kan se frem til en sætlist bestående af Big Fat Snake-hits, nyfortolkninger fra Toppen af Poppen samt splinternye numre. Det bliver højt, farverigt og fyldt med feststemning!

Shu-Bi-Dua 2.0

Shu-bi-dua fylder stadig koncertstederne over hele landet, og i sommeren 2025 fortsætter de festen! Shu-Bi-Dua 2.0 består af tre originale shubber – Michael Hardinger, Jørgen Thorup og Kim Daugaard – samt et hold af topmusikere, der sammen leverer en rockende version af de elskede klassikere. Forvent en aften, hvor du ikke kan lade være med at synge med på “Vuffeli-vov”, “Hvalen Hvalborg” og mange flere.

Michael Falch & Zonen

Michael Falch er tilbage med et nyt rockband! Efter succesen med MALURT, KrebsFalch og sit soloprojekt, præsenterer han nu Michael Falch & Zonen – et stærkt hold af dygtige musikere, der sammen bringer hans tidløse sange til live. Med et nyt album på vej og en sommerturné i 2025, kan du forvente en koncert fyldt med rå energi, poetiske tekster og klassiske rocktoner.

OM SOMMERKONCERTER PÅ FILMTORVET

Sommerkoncerter på Holbæk Havn foran biografen fandt sted første gang under pandemien i 2020. Publikum tog godt imod konceptet, og det var en stor succes med en mindre og meget overskuelig koncertplads i smukke omgivelser ved Fjorden. Det efterfølgende år spillede vi 6 mindre koncerter og i 2022 spillede vi Queen Machine med små 2000 gæster.

Vi ser meget frem til årets store sommerkoncert, og vi glæder os til at se Filmtorvet fyldt med glade mennesker og fantastisk musik!

Sommerkoncert på Filmtorvet 2025

Vi ser meget frem til årets sommerkoncert, og vi glæder os til at se Filmtorvet fyldt med glade mennesker og fantastisk musik!

Program fredag:

Kl. 19.00: Halberg & Friends

Kl. 21.00: Stones Tribute med Mathilde Falch, Bjørn Fjæsted, Bobo Moreno og Knud Møller

De Magiske Sange – Før og NU

Oplev en koncert med de allerstørste hits vi kender fra guitaristen og sangskriveren Poul Halbergs hånd spillet af livebandet Halberg & Friends.

I Poul Halbergs univers har den gode melodi altid været en vigtig rød tråd, og 40 år efter udsendelsen af hans ultimative 80’er klassiker ”Magi i luften” er han altså stadig på landevejen med en perlerække af sine bedste sange – tænk bare på ”Jeg vil la’ lyset brænde”, ” Efterår”, ”Spiller et Spil”, ”Elskes af dig”, ”Mandagsstævnemøde”, ”Brændende læber” og ”Fri for at drømme om dig” ….man kunne blive ved…

Til koncerten kan du opleve et håndplukket udvalg af de bedste sange fra de sidste 40 år – som man bl.a. kender fra Halberg Larsen, Ray Dee Ohh og Lis Sørensen – krydret med en række sange fra Halberg & Friends eget debutalbum i 2022 ”NU”. Som altid med Halbergs melodiske og sprudlende guitar i front.

Bandet består af
Poul Halberg
Jette Schandorf (bas, kor) har i over 40 år været den kreative og dynamiske bund, der har ledsaget Halberg’s sange – hendes dybe, musikalske og groovy bas i samspil med Halbergs guitar. Hun er også en del af Poul Halberg Powertrio, hvor de bedste inspirationskilder fra ungdomsårene bliver hyldet – Cream, Hendrix osv. Og var også en vigtig drivkraft i 80’er bandet News.
Heidi Degn (vokal) fortolker med sin smukke og personlige stemme de mange gode sange i tæt samarbejde med Pouls bluesprægede vokal og guitar. Heidi debuterede med BeePop i slutningen af 90’erne, hvor Halberg sammen med Jan Sivertsen producerede det første album ”Vejen er Åben” med single hittet ”Mangler dig nu”. Hun er tillige internationalt kendt med sangen ”Close To You” – produceret i samarbejde med DJ-Aligator. Heidi sang også Halbergs
titelsang til Zentropa filmen Zoomerne i 2009.
Gorm Bülow (keyboards) lægger med sit erfarne og kreative spil og rytmiske sikkerhed den harmoniske bund i Halberg & Friends. Gorm har bl.a. spillet med Sebastian, Jacob Sveistrup, Søs Fenger & Danseorkesteret og derudover back’et utallige andre danske solister op. Han har endvidere været kapelmester på Cabaret (Det. Kgl. Teater), Mamma Mia (Tivoli) samt Idols (TV3).
Jesper Thomsen (trommer) er det nyest tilkomne medlem og tilfører en uudtømmelig energi og kreativitet til bandet med sin overlegne teknik og fantasifulde spil. Han er nok mest kendt fra sin plads ved trommerne i X-factor bandet – siden live koncerternes start, men har også turneret med Peter Belli, Stine Bramsen, Rasmus Seebach, Noah, Anna David m.fl.

En hyldest til The Rolling Stones – The Greatest Rock ‘N’ Roll Band In The World

“IT’S ONLY ROCK ‘N’ ROLL, BUT WE LIKE IT”

Solisterne Bjørn Fjæstad, Bobo Moreno, Mathilde Falch, og Knud Møller, manden der ofte kaldes Danmarks bedste guitarist, giver med behørig respekt for de originale versioner, deres helt personlige version af numre de selv har valgt fra Rolling Stones fantastiske pladeudgivelser gennem årene.

Koncerten er fyldt med rockklassikere som Honky Tonk Woman – Jumpin’ Jack Flash – Satisfaction – It’s All Over Now – Angie – She’s A rainbow – Ruby Tuesday – Paint It Black – Start Me Up – Sympathy For The Devil – Street Fighting Man – Wild Horses – Beast Of Burden, bare for at nævne nogle få eksempler.

Du får rå, utæmmet energi, og følsomme ballader i en musikalsk cocktail af rockklassikere.
Man skal kun høre få toner fra guitarerne i koncertens suverænt spillende band, før man genkender den ikoniske musik fra verdens største rockband.

Program lørdag:

Kl. 19.00: Love Shop

Kl. 21.00: Dodo and the Dodos

Med seks udsolgte shows på Hotel Cecil i efteråret 2023 og et Store VEGA i salg annoncerer Love Shop nu flere koncerter – én af dem bliver en stor open air koncert på Filmtorvet i Holbæk lørdag d. 10. august!

Koncerten følger op på albummet BLUES EUROPA, der udkom den 13. oktober 2023.
På albummet er bl.a. singlerne ”Studentervognen Kører” og ”Synd Og Skam”.

Albummet BLUES EUROPA, et fragmentarisk samlende album om nutid, fortid og fremtid er baseret på personlige glimt fra frontmand Jens Unmacks liv. Det er sammenstød og paradokser. Begejstret blues. Triumferende melankoli. For selv om alt virker til at køre af sporet, ånder Love Shop for at være til stede her og nu.

”Det er nok en mere åbent reflekterende plade fra min side. En samling sange om, hvad der var, hvad det hele er blevet til, og hvad der skal ske. Fik jeg nok ud af det hele? Og hvor blev den ro af, som jeg voksede op med? Livets gang og altings fart vikler sig ind i musikken, og der er noget smukt kaotisk over, hvordan verden kværner og pumper. Så det er samtidig et album om det moderne liv, hvordan tilværelsen midt i denne konstante følelse af turbulens, har en masse valg og muligheder,” fortæller Jens Unmack.

Da Love Shop annoncerede, at de ville spille seks koncerter på Hotel Cecil i efteråret 2023 gik der kun et par timer før der kunne meldes udsolgt!

Dodo & The Dodos har aldrig været bedre… Og NU bliver det vildt!

Sommeren 2024 bliver endnu et højdepunkt for Dodo & the Dodo’s. Bandet har aldrig været bedre, og publikum har aldrig været mere dedikerede, end de er lige nu. Måske skyldes det at deres mange hits bliver streamet som aldrig før, og at de altid leverer deres koncerter med et overskud af saft og kraft. Uanset hvad, er det helt sikkert at Dodo & the Dodos Musik stadigvæk lever i bedste velgående.

I sommeren 2024 rammer bandet Filmtorvet i Holbæk med et endnu større band, og med en endnu større skærmproduktion end tidligere. Mens ”Vågner i Natten”, ”Sømand Af Verden” og ”Bambi På Glat Is” tordner ud af højtalerne, vil man i sommeren 2024 kunne opleve sangene blive underbygget af et visuelt lyshav fra storskærme. Det bliver på alle måder et revitaliseret og sprængfarligt band, som kommer til at give jer ”Alt Hvad De Har…

PROGRAM

Kl. 15.00
Pladsen på Filmtorvet åbner

Kl. 17.00
Anders Blichfeldt

Kl. 19.00
Shu-bi-dua 2.0

Kl. 21.00
Michael Falch & Zonen

Kl. 23.30
Pladsen lukker

PRAKTISK INFO

Det er ikke tilladt at medbringe stole, borde, paraplyer, mad og drikkevarer på koncertpladsen.
Der vil blive opsat borde og bænke (ca. 500 siddepladser) på koncertpladsen.

SPISESTEDER

Tilkøb mad med din billet

Vælg mellem:

  • 3 stk. smørrebrød (æg/reje, roastbeef & hønsesalat) – Sidesporet
  • 3 stk. smørrebrød- VEGANSK (avokado, tomat & kartoffel) – Sidesporet
  • Tapasboks (chorizo, serrano, laks, kulmule, tærte, oliven, ost, brød) – Tango
  • Burger (pulled pork med pommes frites) – Foodsters

OM SOMMERKONCERTER PÅ FILMTORVET

Sommerkoncerter på Holbæk Havn foran biografen fandt sted første gang under pandemien i 2020. Publikum tog godt imod konceptet, og det var en stor succes med en mindre og meget overskuelig koncertplads i smukke omgivelser ved Fjorden. Det efterfølgende år spillede vi 6 mindre koncerter og i 2022 spillede vi Queen Machine med små 2000 gæster.

2023 bød på en dobbeltkoncert med Mikael Falch og Lis Sørensen hvor musikere og gæster trods regn leverede et brag af en aften.

Vi ser meget frem til 2024s 2 store dobbeltkoncerter, og vi glæder os til at se Filmtorvet fyldt med glade mennesker og fantastisk musik!