7. februar 2027 kl. 10:00

Isrosen

Isrosen, Markedspladsen, 4300 Holbæk, Danmark

Den Levende Børnekultur skaber kulturelle oplevelser for børn i alderen 3–12 år i og omkring Holbæk – med koncerter, forestillinger og møder med kunst og musik i børnehøjde.

Alle onsdage i juli 2026 kl. 11.00–12.00 er der en ny oplevelse på Murerpladsen i Holbæk.

Koncerter og forestillinger spænder bredt – fra metal og orientalsk til klassisk børnemusik og alt derimellem.

FASTELAVN 2027 PÅ ISROSEN

GRATIS

Information

ASTELAVN 2027 PÅ ISROSEN – slå katten af tønden på is!
Februar skal ikke bare overstås… den skal fejres! Derfor inviterer vi til fastelavnsfest fuld af musik, grin og godt selskab på skøjtebanen Isrosen i Holbæk.
Søndag d. 7. februar 2027
Kl. 10.00–ca. 12.00

Isrosen, Holbæk
Gratis – bare mød op (ingen tilmelding)
Hos os er fastelavn ikke kun udklædning og slik – det er også en dag, hvor gamle og nye venner, børn og voksne, mødes og har det sjovt sammen. Alle er velkomne.
To tønder – så alle kan være med

Vi har to tønder:
Børn under 8 år
Børn fra 9 år og op
(Er du 8 år, er du velkommen til at vælge den tønde, der føles bedst – vi hjælper på dagen.)
Vi elsker, når både børn og voksne klæder sig ud og er med. Når voksne leger med, bliver det lettere for børn at være modige, prøve nyt og heppe på hinanden.
Udklædning med omtanke
Kom gerne udklædt – jo mere fantasi, jo bedre! Vi håber samtidig, at I vælger udklædning, alle kan more sig over på isen.
Kattekonger, kattedronninger
Der kåres kattekonge og kattedronning i hver kategori, og der er slik (gelatinefrit) i tønden til alle deltagerne.
Praktisk info
Skøjter: Medbring enten egne skøjter, eller lej dem i kiosken ved Isrosen. Læs mere om priser og udlejning på www.sidesporet.dk/isrosen/
Sikkerhed: Vi anbefaler hjelm til børn. Tøndeslagning foregår på isen. Vores frivillige hjælper med at gøre dagen sjov og god for alle.
Forældre: Børn deltager under voksenansvar – og voksne er meget velkomne til at være med og heppe (eller slå til tønden!).
Ændringer: Hvis is/vejrforhold gør, at vi må ændre programmet, melder vi ud via Den Levende Børnekulturs kanaler.
Vi sørger for musik og god stemning – I kommer med udklædning, heppere og fastelavnsenergi.
Tag din nabo i hånden og din ven under armen – så ses vi på Isrosen

Kommende børnekoncerter på murerpladsen

det med småt

Praktisk info om arrangementer

Det afhænger af arrangementet. Sommeren foregår typisk på Murerpladsen i Holbæk, og resten af året kan arrangementer være forskellige steder i kommunen. Se det enkelte event for lokation.

Nej, der kan som udgangspunkt ikke bookes pladser på forhånd. Du møder op og betaler ved indgangen, hvis arrangementet er betalingsarrangement. (Se altid info på det enkelte event.)

Ved arrangementer med entré kan du betale med kontant, MobilePay eller Dankort ved indgangen.

Ja. Kontakt os på dlbk@sidesporet.dk eller 2967 6308.