22. november 2026 kl. 14:00

Hotel Sidesporet

Ahlgade 1b, 4300 Holbæk

billetpris:

Billetpris: 100 kr.

Tag en overnatning på Sidesporet, og nyd Holbæk med fjorden lige i nærheden. En hyggelig base med byliv og vand inden for gåafstand.

Salsaworkshop for begyndere

Information

På Hotel Sidesporet i Holbæk har du nu mulighed for at deltage i salsa workshops på udvalgte søndage i sæson efterår 2026 og forår 2027. Workshoppen strækker sig fra klokken 14 til 17.00 og koster bare 100 kr. pr. person.

Alder er underordnet, og alle er velkomne. I Cubansk salsa er der én der fører, og én der følger i parret. Typisk danser en mand med en kvinde, det er dog også helt okay at tilmelde sig to kvinder eller to mænd sammen til workshoppen. Hvis man tilmelder sig som enlig, skal man være indstillet på at blive “sat sammen” med enten en følger eller en fører alt efter, hvad der er behov for.

Efter vi har lært grundtrin for henholdsvis fører og følger, så danses der pardans i en rueda (rundkreds) – dvs. der skiftes partnere i rundkredsen med korte mellemrum.

Vi danser de basale trin og figurer i Cubansk salsa, dvs. Vuelta, Enchufla, Enchufla Doble, Sententa, evt. Dile-que-no og Dame Una, – alt efter, hvor langt vi når.

Tilbuddet er primært rettet mod begyndere. Det er selvfølgelig helt okay at deltage i flere workshops, hvor vi potentielt derfor kunne danse flere figurer og lære nyt. Dette afhænger dog af, om der kommer nye deltagere til, som er begyndere.

Undervisere er Jean-Paul Bardou og Betina Lund-Nielsen, som har danset salsa i snart 20 år, og undervist de sidste 10 år i København.

————————————————————————

Husk at du kan bestille bord på hotellets restaurant enten før eller efter workshoppen. 
Bestil dit bord lige her.

hotel sidesporet

Overnatning i Holbæk – tæt på fjorden

Bo midt i Holbæk på Ahlgade, kun 100 meter fra fjorden. Her får du en nem og hyggelig base – uanset om du er på weekendtur, forretningsrejse eller bare vil vågne tæt på vandet.