Billettyper:
- Billet med koncertmenu = siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
- Standard = siddepladser ved nummererede borde bagerst i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
Koncert med dine venner:
- Hvis I har købt jeres billetter samlet, vil I automatisk blive placeret sammen.
- Hvis I har købt billetter på flere forskellige ordrenumre, men ønsker at sidde sammen, så send en mail til rotationen@sidesporet.dk. I bedes oplyse de ordrenumre der ønsker at sidde sammen.
Koncertmenu på Hotel Sidesporet (Social Seating):
2-retters menu á 295,-dkk
Forret: Varmrøget laks, topping og brød
Hovedret: Langtidsstegt oksecuvette, sæsonens grønt, kartoffel og sovs
- Ankomst på hotellet mellem kl. 17:30-18:00
- Middagen bliver serveret kl. 18:00
- Allergener skal meldes på mail til rotationen@sidesporet.dk senest dagen forinden. I bedes oplyse ordrenummer.
- Middagen vil som udgangspunkt blive serveret i vores gårdlokale, men man kan blive placeret i alle lokaler på hotellet.
Gavekort til Sidesporet:
Hvis du har gavekort til Sidesporet og ønsker at benytte dette som hel eller delvis betaling af koncertbilletter, så send os en mail på: rotationen@sidesporet.dk 😊
Vi skal bruge følgende oplysninger:
- Navn
- Gavekort nr. & beløb
- Telefonnummer
- Hvilke billetter der ønskes
Mathilde Falch & Bandet
Mathilde Falch er kendt som én af landets mest intense og nærværende liveartister. Når hun går på scenen med sit band, er der garanti for stærke sange, høj energi, humor, spontanitet og personlige fortællinger leveret med både råstyrke og sårbarhed.
Med rødder i singer/songwriter-traditionen bevæger Mathilde Falch sig frit mellem rock, folk og alternative lyduniverser. Hendes kompromisløse sangskrivning kredser om menneskelige relationer, samfund, retfærdighed og håb – og publikum mærker tydeligt, at her står en kunstner med noget på hjerte.
Gennem næsten to årtier har Mathilde Falch bygget sin karriere op fra bunden ved utrætteligt at turnere landet rundt – fra små intime stuer til festivaler og store spillesteder. Den tætte kontakt med publikum er stadig kernen i hendes koncerter, og det har skabt en sjældent loyal fanskare og udsolgte koncerter mange steder i landet.
Mathilde Falch er samtidig kendt for at bruge sin stemme uden for scenen og engagerer sig aktivt i sociale og humanitære spørgsmål. Det kommer også til udtryk i hendes nye single Vi Er Én – en stærk og rørende fredssang om solidaritet, empati og fællesskab.
Glæd jer til en koncertoplevelse med nerve, kant og fællesskab, når Mathilde Falch & Bandet indtager Rotationen.
Bandet:
- Charlotte Schultz – keyboard og kor
- Adam Winberg – trommer
- Una Skott – guitar og kor
- Jeppe Skovbakke – bas
- Mathilde Falch – guitar og vokal

