Billettyper:
- Billet med koncertmenu = siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
- Standard = siddepladser ved nummererede borde bagerst i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
Koncert med dine venner:
- Hvis I har købt jeres billetter samlet, vil I automatisk blive placeret sammen.
- Hvis I har købt billetter på flere forskellige ordrenumre, men ønsker at sidde sammen, så send en mail til rotationen@sidesporet.dk. I bedes oplyse de ordrenumre der ønsker at sidde sammen.
Koncertmenu på Hotel Sidesporet (Social Seating):
2-retters menu á 295,-dkk
Forret: Marinerede rejer, topping og brød
Hovedret: Unghane, sæsonens grønt, kartoffel og sovs
- Ankomst på hotellet mellem kl. 17:30-18:00
- Middagen bliver serveret kl. 18:00
- Allergener skal meldes på mail til rotationen@sidesporet.dk senest dagen forinden. I bedes oplyse ordrenummer.
- Middagen vil som udgangspunkt blive serveret i vores gårdlokale, men man kan blive placeret i alle lokaler på hotellet.
Gavekort til Sidesporet:
Hvis du har gavekort til Sidesporet og ønsker at benytte dette som hel eller delvis betaling af koncertbilletter, så send os en mail på: rotationen@sidesporet.dk 😊
Vi skal bruge følgende oplysninger:
- Navn
- Gavekort nr. & beløb
- Telefonnummer
- Hvilke billetter der ønskes
Shubberne
Kom med til en festlig aften med Shubberne – 2. generation af Shu-bi-dua!
Shubberne har haft det privilegium at stå i lære hos de gamle Shu-bi-dua-legender. I 10 år har John Sørensen og Karsten Lagermann turneret landet tyndt med Claus Asmussen, Bosse Hall Christensen og Willy Pedersen.
I december 2023, efter tre udsolgte koncerter på Bellevue Teatret, trak Claus Asmussen og Willy Pedersen sig tilbage efter et langt liv med Shu-bi-dua. De spurgte samtidig Shubberne, om de havde lyst til at fortsætte med at spille deres musik. Det havde de selvfølgelig – og det gør de nu med Shu-bi-duas bedste og største hits.
Shubberne fortsætter med at spille musikken, som den blev spillet på pladerne. Med Jesper Hofmann Lindahl på guitar, Lars Rahbek på keyboards og Jimmi Koldenborg på trommer er der lagt op til en aften med masser af Shu-bi-dua og god, gammeldags rockfest.
Shubberne kalder sig selv Danmarks bedste Shu-bi-dua-orkester – og de lover et brag af en Shu-bi-dua-fest.
For vi ka’ aldrig få nok – af den fede rock!

